2. pinsedag
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud. Amen
Det er en lidt mærkværdig evangelietekst, vi har foran os i dag. Teksten i sig selv er der såmænd ikke noget i vejen med. Den er det mest centrale vi overhovedet kan finde i hele bibelen, og derfor kaldes Johs. 3,16 også populært for ”Den lille bibel” som udtryk for et koncentrat af bibelens vigtigste budskab. Det er et godt sted at starte hvis man ikke ved noget om kristendommen, og det er et godt sted at vende tilbage gang på gang for at minde sig selv og hinanden om, hvad der er kernen og kraften i kristendommen, evangeliet om Guds kærlighed og frelse i Jesus Kristus.
Men hvad med Helligånden? Ikke et eneste ord om Helligånden i en tekst til selveste 2. pinsedag. Det er da lidt mærkværdigt. Og så alligevel er Helligånden på færde, bare mere indirekte. Helligånden har i det hele taget ikke noget imod at træde lidt tilbage og arbejde bag scenen og de kulørte kulisser. Hans opgave er nemlig at kaste alt spotlyset over på Jesus, så han kan komme frem i rampelyset og blive hyldet.
Menneskers og Guds kærlighed
GUD ELSKEDE VERDEN – tre helt fantastiske ord. Talen om Guds kærlighed kan let komme til at tage sit udgangspunkt i vores forståelse af kærlighed, som vi ser den udfolde sig blandt os som mennesker. Hvad skulle vi ellers gøre? Men hvis vi kun gør det, så kommer vi aldrig til at forstå Guds kærlighed. Det kræver en åbenbaring fra Gud selv i hans ord. Og den har vi heldigvis adgang til.
Vi har det med at elske på betingelser. Det har altid været nemmest at elske dem, som elsker os og på den måde gengælde deres kærlighed. Men sådan er Gud ikke. Og heldigvis for det, for så var vi fortabte. Vi er nemlig sådan indrettet at vi er født med ryggen til Gud. Vi elsker ham ikke fra naturens hånd, og vi har heller ikke lyst til at gengælde hans kærlighed til os.
Vi kan let få den opfattelse, at Gud elsker de fromme, de gode, de elskværdige, dem der lykkes med deres liv og har succes, dem der har en god karakterbog at vise frem. Ja, dem elsker Gud. Men han elsker faktisk også og i lige så høj grad alle dem, der slet ikke har noget at skrive hjem om. De mislykkede, de foragtede og udstødte, dem som ingen gider at lege med eller snakke med. Guds kærlighed er betingelsesløs, altomfattende og inkluderer alle. Vores kærlighed er derimod langt mere eksklusiv. Vi har vores egen lille VIP-klub. Faktisk forstår vi slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre at elske på den måde, som Gud gør.
Guds blødende kærlighed
Hvordan elsker Gud? ”… så højt at han gav sin enbårne søn”. Hvad betyder det? Det betyder at Gud lod sin egen søn dø, ja, rent ud sagt blive slagtet på den mest brutale og bestialske måde ved at blive klynget op på et kors. Af hvem? Mennesker. Dem han elskede så højt, at han var parat til at dø for dem. Men sådan er vi jo ikke. Nej, vi har ikke slået Jesus ihjel, men vi har overtrådt hans bud på utallige måder og utallige gange. Vi fortjener ikke Guds kærlighed på nogen som helst måde. Men alligevel elsker han os betingelsesløst. Ufatteligt! Guds kærlighed er en blødende kærlighed – i bogstaveligste forstand. Han betalte den ultimative pris ved at forlade sin egen søn og lade ham dø. Grufuldt!
Uforpligtende kærlighed
Det budskab har mange af os hørt mange gange. I dag bliver der forkyndt om Guds kærlighed i Danmarks mange kirker både tidligt og silde og ofte desværre på en helt forfejlet måde. En kærlighed der ikke på nogen måde forpligter eller har konsekvenser for os. En gang sukkersød, sentimental snak om hvor højt Gud elsker os. Og i øvrigt er det ligegyldigt hvordan du lever dit liv, for du kan ikke undgå at komme i himlen. Det er selvfølgelig bedst at du lever som et anstændigt menneske med en pæn moral og er en god samfundsborger. Men i himlen det kommer du uanset hvad. Om Gud så skal trække dig eller bære dig skrigende og sparkende ind ad himmeldøren. Ikke så mærkeligt hvis mennesker ikke har lyst til at spilde tid på en kedelig gudstjeneste på den baggrund. Lad os da få noget ud af livet mens vi har det. Vi har jo kun et skud i bøssen.
Kærlighedens dystre baggrund
Hvis vi ikke forstår baggrunden for Guds kærlighed og Jesu død, så bliver talen om Guds kærlighed i Kristus ikke bare til sødsuppesnak, men også komplet uforståelig og direkte makaber. Der er da ikke nogen ved sine fulde fem, der vil slå sit barn ihjel for at demonstrere hvor højt man elsker andre. Det er meningsløst!
Når Guds kærlighed til os kommer så vidt, at man må ofre sin egen søn for os, så er det jo fordi det var absolut nødvendigt. Navnet Jesus betyder ”Herren frelser”. Jesus er nødt til at frelse menneskeheden, fordi den er kommet så langt ud i synd og oprør mod Gud, at der ikke længere er nogen redning mulig ved egne anstrengelser. Vi er som mennesker ikke bare uden for pædagogisk rækkevidde, vi er så langt væk fra Gud, at vi slet ikke aner hvordan vi skal finde tilbage til ham. Vi er faktisk mod vej mod fortabelsen. Derfor må Gud gribe ind og gøre det på sin egen måde, som overgår langt det vi kan forestille os. Han må lade sin egen søn opfylde Guds lov til punkt og prikke med sit eget liv. Og han må lade sin egen søn tage straffen for vores synd, skyld og skam. På den måde er der blevet gjort rent bord, og nu kan vi komme til Gud og bare tage imod hans frelse og kærlighed fuldstændig uden betingelser, helt gratis.
Troens åbne arme
Det er det vi kalder at tro. ”…for at enhver som tror på ham ikke skal gå fortabt men have evigt liv”, hørte vi. Det at tro behøver ikke at være mere kompliceret end, at det er som en hånd man rækker ud for at tage imod det som bliver givet én. Så enkelt og ligetil. Guds frelsesaktion med Jesus som hovedaktør gælder hele verden. Kollektivt så at sige. Men modtagelsen af frelsen er individuel og personlig. Her må vi især nå frem til et punkt i vores liv, hvor vi enten siger ja tak til Jesus og hans frelsestilbud eller nej tak. Siger vi nej tak, venter en evig fortabelse. Siger vi ja tak, venter en lys fremtid forude i Guds himmel. Et evigt liv sammen med ham.
Helligånden afslører synd og mørke
Når nu det er så enkelt at tage imod Guds frelse, hvorfor sker det så ikke i højere grad? Fordi mørket i verden ikke bare er noget rundt om os, men også noget der er inde i os. Fra naturens hånd elsker vi mørket mere end lyset. Vi er bange for lyset, fordi det afslører mørket i os. Og bliver vi afsløret, falder der dom, tænker vi let. Men der er også en anden mulighed: At vi møder nåde og bliver frifundet, fordi Jesus allerede er gået ind under dommens præmisser og har taget vores straf på sig. Derfor kan det faktisk være vores redning, når lyskeglen peger hen imod os, og vi bliver stående uden at gemme os. Og nu er vi faktisk nået frem til Helligånden, for det er præcis en af hans opgaver: At afsløre mørket og synden i os. Ikke nogen rar, spændende eller vellønnet opgave, men et nødvendigt onde, at han tager skidtet frem i Guds lys for derefter at kaste hele møgbunken over på Jesus. Det er det tilbud, han rækker til dig og mig i dag.
Et liv i lyset
Hvad så bagefter? Så følger et liv i lyset. Det forpligter at tage imod kærligheden og frelsen fra Gud. Troen har konsekvenser. Man kan ikke længere bare være ligeglad og gøre som det passer én. Selvom Guds kærlighed, frelse og nåde er gratis, så har den jo kostet dyrt. Guds nåde er ikke billig nåde. Den er indpakket i Jesu blod. Derfor er vi skyldige at leve et liv, der er evangeliet værdigt, og derfor elsker vi også vores medmennesker, fordi Gud elskede os først i Kristus Jesus vor Herre. Amen
