8. søndag efter trinitatis
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.« Amen
”Min hustru har to ens planter i identiske potter. Det er nogle meget flotte og særprægede planter med lange, matgrønne blade. En dag min svigermor kom på besøg, bemærkede hun, at de stod flot og da vist var vokset kraftigt siden sidst. Det tog vi ikke ilde op, men sørgede for, at der ikke gik så lang tid, inden vi inviterede hende næste gang. Ved en anden lejlighed havde vi én til at se efter vores hus og vande vores blomster. De to matgrønne fik også en god sjat.
Der er for så vidt ikke noget underligt ved disse to små oplevelser med potteplanterne. Altså bortset fra at de er lavet af plastic. De er så naturtro, at svigermor troede, de var vokset og ferieafløseren syntes, de trængte til vand.” (Robert Bladt i Anno Domini)
Vi er nok alle sammen på et eller andet tidspunkt blevet taget ved næsen af et kopiprodukt der lignede den ægte vare til forveksling. Og det kan man faktisk blive ganske imponeret over, hvor virkelighedstro og ægte et falsk produkt kan fremstå. Andre gange kan det være en temmelig dårlig oplevelse. Selv fik jeg på et tidspunkt et par airpods i gave. Det var lige sådan nogle jeg havde ønsket mig. Men da jeg pakkede gaven ud, vaktes min mistanke. Emballagen var ikke som jeg kender den fra firmaet Apple, og deres navn og logo manglede. Desværre viste kvaliteten på produktet sig også at være helt i bund. Det var selvfølgelig en kopivare fra Kina. Giveren var glad for at have fået et kvalitetsprodukt til en uhørt lav pris, men var blevet taget ved næsen af en uærlig forhandler. Nu var vi begge skuffede og gnavne. Det var heller ikke længere et billigt produkt men penge smidt direkte ud af vinduet.
Den forføreriske åndsmagt
Jesus gør i dagens tekst op med det falske og forløjede. Det som giver sig ud for at være noget helt andet, end det i virkeligheden er. Historisk set er det jo langt fra noget nyt. Allerede på bibelens første blade manipulerer slangen med Eva og kommer med løfter om en virkelighed, som ikke eksisterer. Hun bliver som bekendt taget grundigt ved næsen.
Gennem hele bibelen gives der gang på gang eksempler på mennesker, der var falske og løgnagtige: Falske profeter, falske brødre, falske apostle, falske lærere, falske vidner og ikke mindst falske messias’er/kristus’er.
Hvorfor skal vi hele tiden kæmpe med det problem? Det korte svar er jo, at vi lever i syndens verden, hvor der er frit spil for alverdens og alskens former for løgn og bedrag. Bag det hele står en åndsmagt, som har specialiseret sig i netop det: I bibelen omtales han som den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden (Åb. 12,9). Forførelsen er hans speciale hvor han er en sand mester. Jesus kalder ham rent ud sagt for løgnens far. Så kan det ikke komme længere ud. Forførelse handler om at forlede og lokke et menneske på afveje ved list, charme, smiger o.l. Du bliver ført derhen hvor du ikke ønsker at være og aldrig ville have valgt af egen fri vilje. Motivet bagved er ren ondskab. Når det i mange tilfælde lykkes med forførelsen, er det fordi den tager sig tillokkende og tiltrækkende ud. Den viser aldrig sit sande ansigt. Det kan den ikke, for så er det jo ikke længere forførelse. Forførelsen ernærer sig ved løgnen og bedraget, forstillelsen og forløjetheden.
Hvad får mennesker til at gøre den slags? I de fleste tilfælde handler det om personlig vinding: Penge, magt, ære og berømmelse. Hvad angår Satan, har han kun én dagsorden, og den er ikke engang skjult: At føre så mange som muligt med sig i fortabelsen. Eftersom han selv har forpasset muligheden for frelse og en plads i himlen, er der heller ingen andre der skal have den mulighed. Mere sofistikeret er det faktisk ikke.
Forførelsen udefra og indefra
Handler det så om at udstille vranglæren? Ja, vi bliver nogle gange nødt til at sætte navn på lære og forkyndelse og dens ophavsmænd for at identificere dem og gøre op med dem. Men der er også en fare for, at vi bliver så optaget af det, at vi glemmer at gribe i egen barm og se indad. Det kunne jo også være at vi selv var blevet et offer for forførelsen. Her må Guds ord vejlede og formane os gang på gang, og lykkelig den præst der har en menighed, der kan korrigere ham og sætte ham på plads, når han træder ved siden af, for at han modsat kan forkynde et sandt og frigørende evangelium for sin menighed.
Hvor skal vi have vores øjne vendt hen for at identificere vranglæren? Faktisk rammer den os på to fronter: Udefra og indefra. Da Paulus tager afsked med Efesos-menighedens ledere efter tre års hårdt arbejde med forkyndelse, undervisning og mission, gør han det tindrende klart for dem, hvad de kan forvente efter hans bortgang: ”Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt.” (ApG 20,29-31a)
Det er helt klart nemmest at gardere sig mod en ydre fjende i de fleste tilfælde. Straks værre er det, når der bliver placeret en trojansk hest i vores egen midte. Så er der mange flere følelser, hensyn og sårbare relationer på spil. Men det er den sidste der oftest er den farligste. Den vil æde om sig som en kræftknude, og derfor må der et nødvendigt opgør til.
Nogle eksempler på et anderledes evangelium
Lad os se på nogle eksempler:
Paulus advarer meget kraftigt i Galaterbrevet imod et andet evangelium, som slet ikke er noget evangelium men et falsk evangelium: ”Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” (Gal. 1,9). Et andet evangelium er et evangelium+ (plus), hvor der lægges noget til. Det er ikke nok at Jesus er død for dig og har taget din synd, skyld og straf på sig. Du må også gøre noget selv for at opnå Guds gunst, altså gode gerninger af en eller anden art. Det møder vi fx i katolicismen og islam. Og så er man i en situation hvor man aldrig kan hvile i den fred og tryghed hvor Jesus har gjort alt det der skulle gøres til min frelse. Så er det mit eget stræb og præstationer der kommer i fokus. Og det kan let kamme over i moralisme, hvor man har travlt med at pege fingre ad hinanden.
Et andet evangelium er også et evangelium- (minus), hvor man trækker noget fra. Der følger ikke et sandt liv med det at tro på Jesus. Man tror ganske vist på, at Jesus har gjort alt til vores frelse og prædiker i tide og utide om Guds kærlighed og tilgivelse. Problemet er bare, at det er en konsekvensløs tilgivelse. Der bliver ikke gjort op med synden i ens liv. Tværtimod bliver der set igennem fingre med den, og syndernes forladelse bliver til syndernes tilladelse. Det kommer sig ikke så nøje hvordan man lever, for man kan jo altid få tilgivelse hos Gud. Det er et billigt evangelium, billig nåde, som i virkeligheden bliver ganske uvedkommende og irrelevant. Men Jesus købte os dyrt med sit eget blod. Det har konsekvenser.
Folkekirken bryster sig ofte af sin rummelighed. Og den kan der siges meget godt om. Den er både tolerant og inkluderende. Hvem har lyst til at være ekskluderet af det store fællesskab? Problemet er så bare, at rummeligheden kammer over og giver plads til lærdomme og teologi som er i modstrid med det sande Guds ord. Dér hvor løgn blandes med sandhed, opstår der dæmonisk forførelse. Og den kan være særdeles vanskelig at gennemskue og derfor yderst farlig. Dér hvor tolerancen rummer det, som Guds ord ekskluderer, ender det med, at man bliver intolerant over for dem, der holder på sandheden. Rummeligheden og tolerancen må nødvendigvis have en grænse, hvis man skal skelne mellem løgn og sandhed.
Vores tid lider under en voldsom relativisme, hvor man efterhånden forkaster alt hvad der er sandt og helligt. Det gælder ikke mindst i forhold til seksualiteten, hvor snart sagt alt tolereres, når bare motivet er kærlighed. Gud skabte også mennesket med en mandlig og kvindelig kønsidentitet, men i dag kræver alle mulige former for sociale konstruktioner at blive anerkendt som kønsidentiteter. Forvirringen er total, og mennesket lider under det.
Jesus taler i dagens evangelietekst om en uløselig sammenhæng mellem træ og frugt. Et æbletræ kan fx ikke producere pærer. Et træs eller en plantes art afspejles i dets frugt. Men et træs eller en plantes kvalitet afspejles også i dets frugt. Et godt træ kan overordnet set ikke producere frugter af dårlig kvalitet. Det fortvivlede er så bare, at vi mennesker kan være så dygtige til at foregive og forstille os, at man ikke umiddelbart kan gennemskue sammenhængen. Men på lang sigt vil det normalt komme for dagen, hvad det er for et stof man er gjort af, og på den måde vil det være muligt at identificere et menneskes karakter ud fra dets gerninger. Der må være sammenhæng mellem ord og handling. Mellem lære og liv. Nogle forkyndere lever et pænt moralsk liv, men forkynder et falsk evangelium. Andre forkynder sandt nok men forsvarer en umoralsk levevis og lever selv sådan. Vi skal være på vagt over for begge dele.
Et andet evangelium- (minus) er også at forkynde at vi alle bliver frelst til sidst. Helvede/fortabelsen eksisterer ikke, og hvis det gør, er det udelukkende for Djævelen og hans engle. Tanken om en evig straf borte fra Guds nåde er ubærlig. Derfor virker det i hvert fald mere humant at tale om total udslettelse af dem, der måtte gå fortabt. Så er der i det mindste ingen der lider. Ilden i Helvede brænder og piner, men ilden har også en fortærende egenskab: Den brænder op. Det er bare ikke den egenskab som fremhæves i tilknytning til Helvede.
Opbyg et forsvarsværk
Hvad gør vi så for at stå imod dette angreb på sandheden? Hvordan bliver vi selv bevaret i troen på Gud og hans Ord? Vi må opbygge et forsvarsværk. Være på vagt og være kritisk over for det der møder os. Og det gør vi ved at læse Guds ord dagligt og bede. Hvis du ikke er vant til at omgås Gud i hans ord, må du bede om en hunger, tørst, længsel og kærlighed til Ordet. Du må komme i menigheden og lytte til en sand forkyndelse. Dér hvor præster, forkyndere m.fl. er falske profeter med et falsk evangelium, skal du holde dig væk. Det er ikke kun troen, der kommer af det der høres. Det gør vantroen også. Bed derfor regelmæssigt for forkynderne, at de bliver bevaret i troen og forkynder Guds ord i Ånd og sandhed.
Det er sjældent at vi møder en Jesus der advarer, som det sker i dagens evangelietekst, og det kan virke skræmmende. Men bag hans advarsel ligger altid hans kamp for vores frihed. Livet står på spil.
Lad mig slutte hvor vi begyndte. Der er nemlig en krølle på historien om de to plasticblomster, som teologen Robert Bladt fortalte om (i bogen Anno Domini):
”Der er dog én ting, som du med sikkerhed aldrig vil se i min hustrus to særprægede planter og i en hvilken som helst anden plasticblomst. Du vil aldrig se en bi i dem. Bier kan man ikke narre. De kender den ægte vare på dens pollen. Dem må vi tage ved lære af. Ved at leve tæt på Guds ord, den ægte vare, kan vi opøve evnen til at kende den forkyndelse, som har Guds gode frugt i sig.” Amen.