Aftenmeditation: Syndsbekendelse og absolution

Recitation 1. Joh. 1,5-2,2

Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

Recitation Joh. 13,2-15

En aften var Jesus og disciplene ved at spise. Djævelen havde allerede plantet den idé hos Judas, Simon Iskariots søn, at han skulle forråde Jesus. Jesus vidste, at Gud havde lagt alt i hans hænder, at han var kommet fra Gud, og at han ville vende tilbage til Gud. Mens de spiste, rejste Jesus sig fra bordet, lagde sin kjortel og bandt et forklæde om livet. Han hældte vand i en balje og begyndte at vaske disciplenes fødder, og bagefter tørrede han dem med det forklæde, han havde bundet om sig. Da turen kom til Peter, udbrød han: ”Herre, vasker du mine fødder?” ”Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det,” svarede Jesus, ”men det vil du komme til senere.” ”Aldrig i livet. Du skal da ikke vaske mine fødder,” indvendte Peter. ”Hvis jeg ikke vasker dine fødder, er du ikke en del af mit liv,” svarede Jesus. ”Så skal du ikke kun vaske mine fødder,” udbrød Peter, ”men også mine hænder og mit hoved.” Jesus svarede: ”Den, der har været i bad, behøver kun at få vasket fødderne for at være helt ren. Og I er rene,” fortsatte Jesus. ”Næsten alle sammen.” Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.

                   Da han havde vasket deres fødder, tog han tøjet på, satte sig igen ved bordet og talte til dem: ”Forstår I, hvad jeg har gjort for jer? I kalder mig ’rabbi’ og ’herre’, og det er rigtigt – det er jeg. Når nu jeg, jeres herre og rabbi, har vasket jeres fødder, så skal I også vaske hinandens fødder.

                   Jeg har været et eksempel for jer. I skal gøre det samme, som jeg har gjort.

 

Refleksion over Joh. 13,2-15

Man kunne nogle gange ønske sig, at man kunne gå i bad én gang for alle, og så holdt det resten af livet – eller i hvert fald i en del år. Men sådan er det jo ikke. Ret hurtigt melder svedpartiklerne deres ankomst, og vi får en umiskendelig lugt, der spreder sig til vores omgivelser, og så er det under bruseren igen. Visse ting bliver aldrig anderledes på denne jord.

Helt rene

”I er rene”, siger Jesus, inden han overhovedet er gået i gang med at vaske fødder. Det virker paradoksalt. Hvorfor så ulejlige sig med fodvask? Vi har her at gøre med noget, hvor vi ikke finder paralleller eller analogier i vores menneskeliv. Noget som virker uforståeligt. Hvordan kan jeg være ren én gang for alle – især når jeg oplever, at jeg bestemt ikke er det? Det korte svar er, at en kristen, som lever i syndernes forladelse, kan regne sig selv som helt ren, 100% tilgivet og 100% retfærdiggjort. Og det er noget, som kan gælde for én hele livet.

Hvordan kan jeg være sikker på det? Det kan jeg, fordi Jesus siger det. Guds ord gennem Jesu mund er garanten for, at det er sandt. Det kan jeg så vælge at tro på eller lade være. Hvis jeg tror det er sandt, og jeg lever hver dag i en åben relation med Jesus, så gælder det for mig.

Umiddelbart kan det godt virke som et narrespil, hvor jeg foregøgler, at noget er, som i virkeligheden ikke er. Snyder jeg ikke bare mig selv og mine omgivelser? De kan i hvert fald godt se, at jeg langt fra er ren og fuldkommen. Men det er ikke et narrespil eller narreværk, når vi har med Gud at gøre. Vores forstand eller følelser kan ikke altid fatte det, men så må vi lade dem ude af spillet og lade troen gribe om det. Ikke sådan at forstå, at vi som kristne så skal gå med hovedet under armen. Det er heller ikke en tro på hvad som helst eller hvem som helst, men en tro på den Gud, ”der kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (Rom. 4,17). Gud kan kalde troen frem i os og skabe en tro på en virkelighed, som overgår vores normale virkelighed. En troens virkelighed, hvor tingene ikke er mindre virkelige end den virkelighed, vi erfarer med vores sanser, følelser og forstand. En troens virkelighed, hvor vi hver dag kan leve i den virkelighed og sandhed, at vi er rene og retfærdige for Jesu skyld. Pga. ham er vores situation totalt forandret. Vi er erklæret rene og retfærdige, fordi Jesus har taget vores synd, skyld, skam og straf på sig, så vi kan gå fri. Vi kan så at sige dække os med Jesu blod fra top til tå, så vi står renset og beskyttet over for Guds hellighed og vrede over vores synd. Den virkelighed kan jeg ikke se eller sanse, men Guds ord lover mig, at sådan er det, når jeg tror på Jesus Kristus som min personlige Frelser og Herre. Og når vi har svært ved at fastholde denne troens virkelighed, så har vi Guds ord at holde os til, men også i det kristne fælleskab/menigheden kan vi hjælpe hinanden til at stå fast på det. For det er en kæmpe trøst og hjælp for os, når vi bliver plaget og nedtrykt af alle de ting, der går galt i vores liv.

Daglig renselse

Men så er der den anden side af vores virkelighed, som er lidt nemmere for os at forholde os til, fordi den på smertelig vis griber ind i vores dagligliv. En kristen bliver aldrig fuldkommen på denne jord og kommer aldrig til et stadium, hvor man kan sige, at nu er man syndfri. Hver dag bliver der begået mange små og store synder. Derfor trænger vi til daglig fodvaskning, daglig tilgivelse og daglig renselse. Derfor bad vi sammen ”Det lille litani” i dag. Derfor må vi dagligt bede Gud om tilgivelse i enerum. Derfor må vi også ind imellem bede hinanden om tilgivelse for det, vi forvolder af skade, sorg og smerte. Som vi igen og igen må vaske vores krop, må vi igen og igen vaske os i Jesu blod, så vi kan blive rene. Det er på den ene side en daglig smertelig erfaring og på den anden side en daglig befrielse og glæde.

Vi lever hver dag som kristne i denne dobbelthed: Vi ER rene, og vi SKAL BLIVE rene!

Fuldkommen ren

En dag bliver denne spænding og dobbelthed i vores liv ophævet, og da er det ikke bare troens virkelighed, der proklamerer, at vi er rene, men da bliver det også en erfaret, konkret virkelighed på egen krop og i eget sind, at vi er rene. Vi får en åndelig krop og en helt ny menneskenatur, som altid vil det, som Gud vil, og da bliver der ikke længere brug for daglig renselse. Amen